Blue Label – en ikke-aldersangivet blanding (5 år), som
adskiller sig fra Special Reserve og Supreme Selection ved at være meget sødere og mere let i smagen. En whisky, der blev introduceret i 1999 – og som har høstet stor anerkendelse hos destilleriets folk som „månedens flaske“. Altså den flaske som følger den månedlige lønseddel. Det er et kvalitetstegn.
Ben Nevis – Highland destilleri fra 1825. Destilleriet ligger for foden af Storbritanniens højeste bjerg (1344 meter) af samme navn. Grundlagt af “Long” John McDonald, der for sin tid, var et tårn med sine 1,90 meter. Ben Nevis producerer både singlemalt og blends, og har ligeledes en blended malt, lavet som en hyldest til mindet om slaget ved Glencoe.
Duft
En næse af tung malt.
Smag
Har karakter af en vel komponeret blend. En god helhed.
Eftersmag
Har spor af grain whisky, bidende og kompleks. En god balance – ”chunky and complex”!”