Top rødvin fra et næsten glemt, men unikt, område i Galicien. Mørk lilla farve. I næsen en mineralsk og røget aroma med hints af hindbær og blomst. I munden noter af vanilje, blomme og tobak. Bløde tanniner, god syre og en vedholdende finish.
Flaskehalsen:
Mencía-druen er stadig et nyt bekendtskab for mange. Dens kombination af lette frugtnoter og krydrede twists gør den imidlertid til en oplevelse, der rammer bredt, selvom den ofte er relativt kompleks. I denne variant fra det galiciske Rebeira Sacra-område optræder druen med al den pragt, man kan drømme om. For det er på samme tid så enormt friskt og lækkert i den let lilla kant, og samtidig så frugtigt og intenst i kroppen af smagen. Her er spændstighed, frugt, friskhed og kompleksitet på en medrivende, blød og afstemt måde.