Bestil inden kl. 15:00 og vi sender samme dag

Villa M Rødvin

Velegnet til

Aperitif

Dessert

99,00 kr. inkl. moms

Ikke på lager

Bestil inden kl. 15:00 og vi sender samme dag

Denne vin er lavet på druen Brachetto, den har en flot rød farve med orange strejf, og en aromatisk duft med masser af frisk frugt. Dens sødme er meget behagelig og den har en lang og vedvarende eftersmag.

Bemærk 75 cl. kun 5% vol.

Vinhuset – baggrund:Gagliardo’s historie begynder i 1950 erne da Paolo Colla, en 4. generations vinproducent flyttede fra Dolcetto di Diano d’alba til vinhuset i hjertet af Barolo.

Gianni Gagliardo kom ind i billedet i 1970’erne da han giftede sig med Paulin’s datter. Han kom fra en total afholdsfamilie i den lille landsby Monticello d’alba, men begyndte dag for dag at lære om vin.

I dag er hans 2 ældste sønner gået ind i firmaet, Stefano i vineriet og Alberto i vinmarkerne. Gianni Gagliardo råder over 30 ha. jord og producerer hver år 300.000 fl. vin. 30 % bliver solgt i Italien og de resterende 70 % eksporteres til over 25 forskellige lande verden over.

Gagliardo’s filosofi bliver udtrykt i hans logo (masken) som for dem repræsenterer noget alle oplever mindst en gang i livet når man deler en flaske vin sammen med sine venner og afslører hvad der gemmer sig bag masken ”når den falder”.

Vin – produktion:

Villa M Rosso Brachetto kommer fra Piemonte i det nordvestlige Italien. Navnet betyder ”for foden af bjergene”, hvilket hentyder til Piemontes beliggenhed nær Alperne mod Frankrig og Schweiz. Det er netop Alperne, der sikrer Piemonte et specielt mikroklima med megen varme i hele vækstperioden og et diset efterår.

Hele Villa M-serien er resultatet af lang tids arbejde og mange forsøg i produktionen af nogle af de største talenter på området. Vinene i serien, som inkluderer hvid- rød- og rosévine er alle lette, friske og mousserende i stilen med en lav alkoholprocent på ca. 5-6 %.

Dessertvinen er fremstillet på 100 % Brachetto, som er en norditaliensk blå druesort. Brachetto frembringer friske og meget frugtige vine, ofte med en markant aroma af jordbær. Druen er især velegnet til produktion af perlende vin.

Druerne er håndhøstet fra vinmarker beliggende i 200-250 meters højde i Brachetto d´Acqui i Piemonte. I vineriet afstilkes druerne, knuses og gennemgår en kort kold maceration, dvs. udblødning, hvor der udtrækkes tanniner, farve- og smagsstoffer fra drueskallerne. Dernæst presses druerne nænsomt, hvorefter de gennemgår en delvis gæring på tryktanke, hvor vinens gæring standses inden al sukkeret er omdannet til alkohol. Resultatet er en let mousserende, sødlig vin med en lav alkoholprocent på blot 5 %.

I glasset fremstår vinen med en flot rød farve med orange strejf. Duften er aromatisk med masser af frisk frugt. Smagen er behagelig sødmefuld med noter af jordbær og blommer, som munder ud i en lang og vedvarende eftersmag. Vinen er frizzante, dvs. let mousserende, som giver et friskt pift til vinen.

Velegnet som aperitif, til frugtige desserter med jordbær og hindbær samt chokolade eller til blot at nyde på en varm sommerdag ude på terrassen.

Servér vinen afkølet ved 6-8 ºC.

Land

Område

Produkttype

Alkohol %

Størrelse

75 cl

Druer

Serveringstemp.

Producent

Serveringsforslag

, ,

Scroll to Top

Menu

Søg nedenfor...

Bekræft at du er over 18 år