Crémant de Bourgogne Blanc de Noirs Brut laves udelukkende på Pinot Noir-druer fra Sounits egen vingård: Domaine Bernollin. Hovedparten af druerne kommer fra Châtaignier-parcellen, som har fået sit navn af de store ægte kastanjetræer, der vokser omkring marken. Druerne er høstet i hånd og gæret ved druernes egen gær. Vinens fine og vedvarende bobler stammer fra 2. gæringen, som foregår i flasker (Méthode Traditionelle) og Crémanten er lagret på sit bundfald i 18-20 måneder inden dégorgering. Loven foreskriver, at Crémant de Bourgogne skal lagre mindst 9 måneder inden dégorgering, og takket være den lange lagringstid, har Albert Sounits Crémant Blanc de Noirs en meget fin og vedvarende mousse. Ved dégorgering (fjernelse af bundfald, dosage og isætning af champagne-prop) tilsættes en anelse dosage (0,5%). Selvom denne Crémant udelukkende er lavet på den røde drue Pinot Noir, som normalt tilfører styrke, struktur og en smule hårdhed, er den her vinificeret som hvid, og det får druens friskhed og frugtsødme meget frem. Man opnår derfor en meget harmonisk og charmerende Crémant.
Maison Albert Sounit, Crémant de Bourgogne – Blanc de Noirs Brut, Bourgogne, Côte Chalonnaise
195,00 kr. inkl. moms
Ikke på lager
Bestil inden man. kl. 15:00 og vi sender indenfor
4,5