Kun tre destillerier findes i dag i Campbeltown. Springbank og Glen Scotia der repræsenterer den engang så stolte Campbeltown stil og det tredje destilleri, nemlig Glengyle (Kilkerran), som begyndte at producere i 2004.
Springbank 10 Single Malt har en ravgylden farve og en usædvanlig aromatisk duft, med hints af sød frugt, honning og en anelse tørv. Smagen af sødme og malt bindes sammen af en gennemtrængende havsalt. Den har smag af vanilje-essens, muskatnød, kanel, salt og tang som er karakteristisk for destilleriet.