Intens i næsen med aroma af rød frugt, knuste jordbær og noter af blomst. I munden saftig og delikat. Meget fine tanniner forlænger den salte og friske finish.
PI er nyeste skud på stammen fra Chante Cigale. Efter flere års forsøg og tøven! er det endelig lykkedes at producere PI i årgang 2017. Denne atypiske vin er en blanding af 90% Grenache og 10% Syrah, druerne udelukkende fra “Pignan” med en 100% sandet jord. Ideen er fremstille en meget ren og elegant vin med fokus på frugten og friskheden
Kun produceret 1400 flasker
Vinhuset:
Chante Cigale blev grundlagt i 1874 af Hyppolite Jourdan. I dag drives domainet af Vinbonden Alexandre Favier der allerede som 15-årig startede på studier i vindyrkningsteknik i Orange. Som 20-årig i 2002 overtog han hele driften af domainet. Familien er kendt gennem generationer for at være blandt de bedste vinbønder i regionen. Domainet er traditionelt med 45 ha røde druer og 5 ha hvide druer. Markernes beliggenhed er blandt de bedste jordtyper i Châteauneuf-du-Pape.