I næsen en duft af modne hindbær og kirsebær med tydelige mineralske noter. I munden noter af moden bær. Silkebløde tanniner og en livlig syre.
Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 35 år.
Marken ” clos des mouches” er belligende tæt på Pommard i den sydlige ende af Beaune.
Navnet “mouches” betyder fluer. Der var engang bikuber på denne solbeskinnede vinmark. Bierne blev på den lokale dialekt kaldt “mouches à miel” (honningfluer), deraf navnet Clos des Mouches.
Vinhuset:
Vinhuset, med de flotte hvælvede kældre fra 1700-tallet, er opkaldt efter ejeren Vincent Bachelet, søn af Bernard Bachelet og etableret i 2008. Vincent Bachelet er beliggende i hjertet af Chassagne Montrachet og det opdyrkede areal strækker sig over 17ha, 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay. Der besiddes jord i kommunerne Maranges, Santenay, Chassagne-Montrachet, Saint-Aubin, Puligny-Montrachet, Meursault, Pommard og Gevrey-Chambertin. I dag er søn og datter, Etienne og Aurore en del af den daglige drift.