Domaine Maby La Fermade Rouge 2013

136,00 DKK

Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

2013 har, mildt sagt, været en udfordrende årgang for vinbønderne i Rhône. Først sørgede frost og dårligt vejr for at vinstokkenes vækst blev holdt nede, og da det så endelig blev høsttid var regionen præget af både kraftig regn og vedvarende trusler om endnu dårligere vejr. Specielt hårdt gik det ud over Grenache-druetypen, som endda danner rygsøjlen i det såkaldte Rhône-blend bestående af Grenache, Syrah og Mourvedre, som anvendes i næsten alle rødvine fra Rhône. Denne katastrofale udvikling har tvunget Rhônes vinbønder til at tænke anderledes, og rette til i deres druefordeling i denne svære 2013-årgang.

For så vidt angår vores ven Richard Maby, har han været nødt til at voldsomt reducere indholdet af Grenache i sin “visitkort”-vin, La Fermade. I stedet har han brugt markant større mængder Syrah og et godt skud Mourvedre. Det har givet en vin, som er markant anderledes end tidligere årgange, men det er ikke nødvendigvis skidt, bare anderledes:

La Fermade har i sin 2013 form stadig et velkendt og dybt lilla farveskær, og en intens duft af bær og rød frugt. Frugten går igen i smagen, som er koncentreret og trækker i retning af både blommer og kirsebær. Frugtigheden og tyngden holdes dog flot i spænd af flotte krydrede toner, en overraskende moden syre og fine tanniner. På trods af den mindre mægnde Grenache, som ofte bruges netop for fylde og kompleksitet, er vinen både fyldig, struktureret og spændende – blot på en ny og spændende måde.

For at sige det kort: I et mildest talt langt fra perfekt år er det lykkedes Richard Maby at skabe en vin, som både udfordrer, overrasker og glæder – og det tager vi hatten af for! En god vinmager måles ikke kun på hvor god vin han kan lave i gode årgange, han måles også på hvordan han klarer en udfordring. En virkelig god vinmager vil  også formå, at vende naturens luner til sin fordel og skabe god vin i udfordrende årgange. Med sin 2013 La Fermade beviser Richard Maby igen, at han i sandhed er en fortræffelig vinmager.

Anbefales til vildt, rødt kød og kraftige gryderetter.

 

“Denne rødvin på druerne Grenache, Syrah og Mourvèdre har en god Rhône-duft og en god Rhône-smag. Bred frugtfylde, godt krydderi, tilpas syre og et lille bid. En vin i fin balance.”

 

15.5/20 Jancis Robinson

“Dark crimson. Full-throttle ripe purple fruits on the nose. Drying tannins on the end”

Årgang 2013
Område Lirac, Syd Rhône
Serveringstemperatur 15-17 grader
Alkohol % 14,5%
Drikkemoden 2014 – 2023
Drue(r) 40% Syrah, 35% Mourvèdre, 25% Grenache
Fadlagring Nej